Derfor er det attraktivt for jer at være tømrer-sjak hos os
I sætter det sidste søm
Der er en stor tilfredsstillelse i at bygge et helt hus af træ. Husene bliver klargjort og præfabrikeret på vores fabrik i Slagelse. Som tømrersjak står I for hele processen fra opstilling af elementer til det sidste søm inden aflevering. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring, og I bliver en del af vores team, der står klar til at tage imod jer. I er selvfølgelig også i tæt dialog med vores byggeledere i byggeforløbet, så I hurtigt bliver fortrolige med flow og byggesystemer. Byggelederen kommer også forbi fast en gang om ugen for at supportere.
Der kan i perioder forekomme arbejde på Sjælland, så det er vigtigt, at I er friske på, at påtage jer den opgave.
I bestemmer jeres arbejdsdag
Vi aftaler en tidsplan og pris. Inden for disse rammer planlægger I jeres arbejdsdag. I bestemmer altså selv, hvornår I vil arbejde, så længe I leverer huset til den aftalte deadline. Måske vil I gå tidligt hver dag, så I kan hente børn? Måske vil I arbejde få, men lange dage og have en god lang weekend? I bestemmer.
Jeres fordele
Jeres faste område bliver Fyn og Sønderjylland.
Tiltrædelse hurtigst muligt
Har du spørgsmål?
Kontakt Kasper Løkkegaard på tlf. 2051 6799 eller mail kl@ebk.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
SÅDAN GØR DU
Klik på linket her og send din ansøgning hurtigst muligt - og senest den 20. april.
Kun ansøgninger via hjemmeside kommer i betragtning til den ledige stilling.