ONV delesommerhus er en ny måde at tænke sommerhus på. Fællesskab er kernen i huset og hele tanken bag. En vej til at bo mere meningsfuldt, men også billigere, hvis I er flere generationer eller venner, der køber sammen.
Arkitekturen dyrker arketypen for den firlængede gård med et hovedhus og en gårdhave som fælles zoner. De kombinerbare boligmoduler gør det muligt at trække jer og være alene.
Den stejle taghældning med det unikke knæk giver en usædvanlig form. Den smalle og stramme bygningskrop er heller ikke normen, men skaber en enestående nærhed til naturen på begge sider. De behagelige, lyse og livgivende rum med loft til kip, store skydedøre til det fri og træbeklædning, så langt øjnene sanser. Se flere billeder af den smukke og moderne arkitektur i brochuren til højre.
ONV delesommerhus fås med 3 til 10 værelser.
Bebygget areal fra 94 m² til 177 m² med mulighed for individuel tilpasning.
Nøglefærdig pris fra 2.780.000 kroner.
Billeder af ONV delesommerhuset
Oplev ONV delehuset
”Da vi brød med den store, udvidede kernefamilie i 1950erne og 1960erne, blev sommerhuset et projekt for den lille kernefamilie. Senere kom annekset til, for man fandt ud af, at man måske alligevel gerne ville være flere end far mor og børn.
Nu ser vi en stræben efter det individuelle fællesskab, hvor man frit kan vælge hinanden til eller fra. Det findes som rejseform, men nu også som sommerhus.
Delesommerhuset er et udtryk for en hel klar trend om, at vi ikke ønsker at være ensomme.
Vi dyrker familie, venskaber og står ved, at det gode liv handler om - også i lyset af coronakrisen - at vi ønsker os nærvær frem for alt.
Hvis vi har lært noget de seneste fem-ti år, så er det, at fællesskab er det, der driver os som mennesker - og driver os hen mod det, vi de næste 15-20 år kommer til at se som ikke bare det gode liv, men det bedste liv.”
”Et sommerhus skal være meningsfuldt på flere måder. Det skal være smukt og dejligt at opholde sig – men også give mening for økonomien.
Det er de færreste sommerhuse, der kan indfri behovet for både ro og rummelighed til en stor gruppe af mennesker. Med et ONV delesommerhus skal I ikke gå på kompromis med kvalitet og komfort.
I kan bo både bedre og billigere og vælge samværet med venner eller familie til og fra."